Denne shopper er fremstillet i top grain, tromlefarvet læder. Det betyder, at læderet stammer fra den øverste del af huden, hvor kvaliteten er højest, og hvor den naturlige struktur bevares. Overfladen er ikke præget, men står med sit originale udtryk, hvilket giver hver taske et individuelt præg.
Shopperen er stor og rummelig og har ét hovedrum, indrettet med en lynlåslomme samt en mindre organizer til de vigtigste småting.
Remmene er designet med en let indsnævring dér, hvor de hviler på skulderen. Det sikrer en bedre pasform og stabilitet i brug. For brede remme kan have tendens til at glide af skulderen, hvilket er undgået i denne konstruktion.
Toplinjen er formet med en diskret udskæring på midten. Det giver bedre plads til armen, samtidig med at tasken sidder højere og mere tæt på kroppen. Designet skaber desuden en balanceret proportion, hvor remmene fremstår harmoniske uden at virke unødigt lange.
Tasken har plads til en 13” computer og er udstyret med en baglomme med lynlås. Lynlåsen er afdækket med en paspel, som forhindrer, at lynlåsen griber fat i tøjet, og samtidig understøtter det rene udtryk.
















