Flore i grå er en lille café- og aftentaske udført i drum dyed læder med en varm, naturlig overflade. Tasken har en fast bund, så den kan stå af sig selv, samt overslag og en praktisk forlomme.
I forlommens skrå hjørner er der indsat små stykker læder, som gør det muligt for lommen at udvide sig nederst ved behov. Det sikrer, at tasken stadig kan lukkes uden besvær – også når forlommen er i brug. På bagsiden findes en diskret lynlåslomme, elegant afsluttet med paspel.
Indvendigt rummer tasken ét stort rum og en lynlåslomme, foret i cognac. Flore kan bæres i hånden via hanken eller over skulderen med den aftagelige korte skulderrem i kæde. Guldfarvet beslag fuldender udtrykket.
Størrelse: 20 × 8 × 15 cm























